Jeg møder rigtig mange, der er skeptiske overfor, at dyr skulle have nogle følelser. Jeg tror, der er forskellige grunde til dette. For det første fordi nogle af de ting, dyrene i vores verden udsættes for, er det rene tortur, hvis vi anerkender, at de har følelser. For det andet fordi videnskaben aldrig rigtig har adresseret dyre-følelser, og de der studerer dette felt, hurtigt bliver ’til grin’ og får at vide, de projicerer dem selv over på dyrene. I mit arbejde med dyr oplever jeg, at dyr er i stand til at føle akkurat det samme som os, og ofte i mange af de samme situationer som os. De er ikke begrænsede eller simple!
Men hvor er videnskaben egentlig lige nu i forhold til at anerkende følelser i dyr?
Følelser i dyr er videnskabeligt set forklaret som en reaktion til en stimulus udefra, der involverer og aktiverer mange biologiske systemer, og som kan udløse forskellige adfærd. Derfor kan vi se dyr, der udtrykker eksempelvis frygt forskelligt: nogle går til angreb og truer, andre trækker sig væk. Selv indenfor en art kan der være forskellige reaktioner, som nu beskrives som temperament eller personlighed i dyr.
Evolutionært set giver det kun mening at dyr har følelser. Det giver dem mulighed for at måle deres miljø med deres indre status, og de kan kommunikere til andre dyr lettere (det er bevist at dyr har lettere ved at forstå artsfæller, der udtrykker følelser). Det giver også dyrene mulighed for at tage den rette beslutning ved at huske følelser fra tidligere oplevelser.
Selv i videnskaben er vi nået dertil, hvor simple følelser er anerkendt. Komplicerede følelser er der stadig tvivl om, men evnen hos aber til at reagere med forskellig frygt-respons afhængig af hvilket alarm-kald der gives (ved slanger står de ret og leder efter slangen, ved katte-dyr kravler de op i træerne og gemmer sig) indikerer komplicerede følelser. Det diskuteres stadig hvilke følelser, dyr besidder, men det er eksempelvis observeret, at aber der mister en unge vil sidde ved den døde i ugevis, kalde efter den og man kan måle stress i deres krop, meget lignende vores sorg. Empati er også observeret i dyreriget. Chanel viste mig dette, da hun stod ved siden af en hest, der havde brækket benet, og ikke kunne gå. Det var ikke en af hendes venner, men intet fik hende til at gå derfra før hesten var hentet. Derudover uretfærdighed, overraskelse, nysgerrighed mm. som vi alle kender fra vores egne kæledyr.
Et af de store problemer er, at jo mere forskellig dyre arten er fra os, desto sværere har vi ved at observere tegn på følelser, da vi ikke kan aflæse dem på samme måde som vi læser os selv. Og da dyrene ikke kan fortælle os, hvordan de har det, er det svært at bekræfte deres følelser. Men dyr responderer på lignende vis til situationer som vi mennesker har en følelsesmæssige respons til, både med deres adfærd, fysiologi og hjerne aktivitet (som kan måles) – hvilket indikerer at de oplever samme følelser som os.
Heldigvis er de fleste dyreejere overbevist om, at deres kæledyr har følelser. Dyrene er anerkendt som følende skabninger, som har en individuel oplevelse af deres følelser, ligesom vi mennesker har. Derfor kan to dyr reagere forskelligt til samme situation. I mit arbejde kan jeg kun bekræfte, at dyrene har en lang række komplekse følelser, der minder om vores. Og jo mere vi anerkender og ære dette, desto bedre kan vi støtte vores dyr i deres behov. Og selv hvis dette ikke overbeviser dig om, at dyrene har følelser, så better safe than sorry ikke?
