True listening
Vi ved, hvor svært det kan være, at have problemer med sin hest – uanset om det er adfærdsproblemer, relationsproblemer eller manglende kommunikation med sin hest.
Tro mig, vi har selv været der. Mathilde opgav næsten sin pony, Chanel, fordi hun ikke kunne finde den rette harmoni med hende, selv efter hun var tjekket af alle behandlere, og havde været igennem mange undervisere. Det kan føles håbløst, som om alting er prøvet, og der ikke er nogen vej frem af. Vi vil gerne hjælpe!
Marianne Florman (True Lead Academy) og Mathilde Denning (Animal Listening) kombinerer deres kunnen inden for hestetræning, heste samvær, telepati, healing og terapi for mennekser, for at give dig ultimative redskaber til at forstå din hest, og skabe en dyb relation, en god forståelse og virkningsfuld kommunikation med din hest.
Dette 3 dages retreat tager dig igennem tre vigtige emner, det vil give dig redskaber til at skabe den forståelse og forbindelse til din hest, du drømmer om. Vi tror ikke på, at vejen er at knokle, bekymre sig eller være frustreret – derfor kommer du og din hest på et retreat med plads til læring, positive oplevelser og refleksioner for både dig og din hest.
Program
DAG 1: På denne dag lærer du om telepati, og intuitiv kommunikation med heste. Du lærer, hvordan du kan begynde at stole mere på din intuition omkring din hest, og hvordan dette kan hjælpe dig med at forstå, lytte til og støtte din hest bedre. Du lærer at tune ind og forbinde dig med din hest.
DAG 2: På denne dag får du de træningsmæssige teorier og redskaber, der skal gøre dig i stand til at skabe en stærk og effektiv kommunikation med din hest – på din hests sprog! Du får personlig undervisning med din hest, hvor vi tackler jeres problemer, og du får redskaberne til at skabe et mere positivt samvær, og en sjov træning med din hest.
DAG 3: Her får du redskaberne til at forstå, hvordan din hest kan guide dig i dit liv, og spejle dig for at give dig indsigt i dig selv. Du lærer hvordan din hest kan være din terapeut, og hjælpe dig i din egen udvikling.
Efter tre dage med os som vejledere, har vi givet dig redskaber til, hvordan du fremover kan oversætte din hests beskeder, så du kan modtage vejledning direkte fra din hest.
Målet
Vi fokuserer på at give dig redskaberne til at forstå din hest, så du bliver i stand til at forstå dens budskaber. Vi kigger på det træningsmæssige perspektiv, hvordan du kan agere anderledes for at ændre situationen. Vi kigger på hvordan din hest vil guide dig med sin adfærd, og hvad der er på spil i dig, der kan afhjælpe situationen. Det vil sige, du går herfra med en ny måde at være med hestene på, et nyt syn på jeres situation, og en masser redskaber, der ikke blot kan hjælpe dig i gældende situationer, men som sætter dig i stand til at afhjælpe fremtidige problemer også!
Vi oplever, at selvom vi kan have mange forskellige problemer med vores heste – bide, stejle, ikke ville træne – så er der ofte én grundlæggende årsag. Hvis vi kan finde ud af, hvad det er i dig, din hest og i jeres relation det er i ubalance, kan alle de forskellige problemer afhjælpes.
På dette retreat hjælper vi dig med at finde frem til, hvilke ubalancer der er på spil i dig, i din hest eller i jeres relation, og giver dig værktøjerne til at søge større balance sammen. Når du går herfra, står du IKKE alene. Du får 3 måneders gratis adgang til både Marianne Flormans online univers, og Mathilde Dennings, online univers, så du kan fortsætte din udvikling og rejse med din hest. Du får derudover mulighed for at deltage på eksklusive træningsdage efterfølgende, sammen med andre på samme rejse som dig.
Praktisk
3 dages retreat med overnatning for din hest og lækker frokost til dig alle dage
Pris: 5.500,- for deltager med egen hest – eller leje en hest på stedet kr. 200 betales på mobilepay 982818
Pris: 2750,- for deltager uden hest, som kan indgå på lige fod med alle andre i teori, diskussioner og de mange praktiske øvelser uden hest
Hold 1:
Dato: 5-7 maj 2021
Adresse: Rytsebækvej 11, Møn
Du skal selv sørge for overnatning på nærliggende B&B eller du kan sove i tipi eller telt for kr. 150 pr. dag – betales separat på mobilepay 982818
Tilmelding: https://trueleadacademy.dk/produkt/true-listening-retreat-moen-deltagelse-med-hest/
Hold 2:
Dato: 3-5 september 2021
Adresse: Fittingvej 21, 6623 Vorbasse
Du skal selv sørge for overnatning
Tilmelding: https://trueleadacademy.dk/produkt/true-listening-retreat-vorbasse-2-4-juli-deltagelse-med-hest/