Jeg taler så tit om, at alle kan telepatere med dyr, at det blot er noget vi skal træne, og at dyr forstår meget mere, end vi tror. “Hvorfor gør mit dyr så ikke, som jeg så fint verbalt fortæller den?” hører jeg tit. Selvom alle mennesker kan telepatere, og alle dyr kan forstå os, så er der ikke altid en åben kanal. Det skyldes som regel, at vi i mange år har færdes omkring dyret, og ikke prøvet at telepatere med det. Derfor har det vænnet sig til, at det ikke er sådan vi kommunikerer, og at det ikke behøver at lytte til vores tanker eller ord, for de betyder alligevel ingenting.
Dét fik jeg lov at lære, da Cokko kom ind i mit liv. Chanel har været med mig på hele min rejse i telepati, og vi er vokset sammen – jeg har lært at snakke med dyr, i samme takt som jeg lærte at høre hende, og vi har derfor vænnet os til at kommunikere sådan her. Men pludselig kom Cokko ind i mit liv, og han var ikke vant til at blive snakket med sådan her. Så alle de teknikker jeg brugte omkring Chanel, fungerede ikke med Cokko. Jeg var frustreret. Indtil det gik op for mig, at Cokko gik rundt med vat i ørerne, fordi han var så vant til at skulle ignorere tankemylderet i sine menneskers hoved. Jeg måtte altså først overtale ham om, at NU ville jeg altså gerne høre ham – og at han kunne stole på det, jeg prøvede at kommunikere med ham.
Cokko lærte mig nogle simple tips til at åbne for denne kommunikation, og at gøre dit dyr opmærksom på, at du nu er interesseret i at kommunikere på et dybere plan. Jeg vil dele dem med dig her.
1. Spørg om alting
Jeg lærte hurtigt at spørge om alting. Hvis jeg ville give hestene et dækken på, spurgte jeg dem først verbalt: “Hvis du vil have dækken på så kig til højre, hvis du ikke vil have dækken på så kig til venstre”. Uanset hvilken vej de kiggede, ville jeg lytte til det som et svar. Jeg ville spørge dem, om de helst ville have en gulerod (kig til højre) eller et æble (kig til venstre). Om de ville ride en tur eller træne, strigles eller ej. Jeg integrerede dette så meget i mit samvær med dem, for at skabe en forbindelse, og give dem en fornemmelse af, at deres ord, deres mening, holdning og behov blev lyttet til og respekteret. Det skabte stor tillid fra deres side til mig om, at jeg ønskede at lytte til dem og deres behov. Den dag i dag spørger jeg dem ofte på samme måde. De nyder fornemmelsen af medbestemmelse, og af at kunne fortælle hvad de selv foretrækker
2. Tro på det du hører
Det næste jeg lærte var, at jeg måtte tro på det jeg hørte. Når hestene så drejede hovedet til venstre, så fik de ikke dækken på – heller ikke selvom jeg synes, de skulle. Det var vigtigt, at jeg viste dem, at jeg respekterede deres svar. Ellers fik de fornemmelsen af, at de ligeså godt kunne lade være med at svare, for det blev jo alligevel ignoreret.
Generelt indså jeg, at hver gang jeg fik en fornemmelse: jeg vil i skoven i dag, eller vi skal bare sidde på folden, så var det vigtigt jeg fulgte den. 8/10 gange var det hestene, der havde kommunikeret mig denne besked. Og ved at lytte til den og respektere den, så fornemmede de min vilje til at høre dem – også selvom det fortsat var ubevidst. De sidste 2/10 gange hvor det bare var min egen ide, så fulgte jeg den alligevel, for det var der ingen skade i.
Jeg prøvede på ikke at kritisere mig selv: “Ej nu er du også fjollet, hold nu op med det pjat” og bare følge det flow der var. Troede på det, når en pludselig ide, tanke eller fornemmelse meldte sig. Og kunne jeg ikke tro det, så fulgte jeg det alligevel, bare fordi det skete der ingen skade ved.
3. Find den rette kanal
At lære Cokko at kende lærte mig, at vi ikke alle taler på samme måde. Chanel snakker i ord, det gør jeg også, men Cokko snakker i følelser. Og først når jeg kommunikerer til ham i følelser, føler han, at jeg endelig er på hans frekvens. Så snakker han meget, og deler gladeligt – hvis jeg snakker i ord, så deler han meget sparsommeligt.
Han lærte mig, at jeg kan stå foran mit dyr med en godbid i hånden. Dyret står på lidt afstand. Herefter kan jeg prøve at sende beskeden igennem forskellige kanaler, og se hvornår dyret reagerer.
- Visualiser godbidden i hånden. Visualiser hvordan den ser ud, hvordan du holder den. Visualiser at dit dyr kommer hen og skubber til din hånd, og får godbidden.
- Mærk godbidden. Fornem den i hånden, mærk hvordan den føles. Mærk selv du bliver sulten, og mærk hvordan det føles, når dit dyr kommer hen og skubber til din hånd, og modtager godbidden. Mærk selv hvordan det føles at tygge på den, hvordan den smager, og velværet herefter.
- Sig det med ord. Fortæl dyret, i hvilken hånd godbidden ligger i, hvad det er for en godbid. Fortæl dyret, at hvis det kommer hen og skubber til din hånd, så får det lov til at nyde denne godbid.
Afhængig af hvornår dit dyr reagerer (skal måske gentages nogen gange) kan du vide, hvilken kanal dit dyr primært arbejder udfra! Denne viden kan du bruge til fremadrettet at kommunikere med dit dyr. Desto mere på dyrets frekvens du er, desto lettere glider kommunikation.
4. Skab et space
Ofte når vi er sammen med vores dyr, sker der en hel masse omkring os eller indeni os. Det er vigtigt at skabe et space for sig selv, hvor der er plads til, at du blot kan være til stede og lytte. Intet pres fra andre mennesker omkring dig, eller fra dig selv. Vælg tidspunkter og steder, hvor du og dit dyr kan være sammen i fred og ro. I behøver ikke at sidde i stilhed, I kan gøre det på en gåtur eller når som helst. Det vigtigste er, at du kan være rolig, afslappet og til stede. En stor hjælp er at lave en fast rutine, du gør, når du vil tage i kontakt. Dette tillader din krop at forberede sig, og allerede forvente denne form for kontakt.
Hver gang du er sammen med dyret, og ønsker kontakt, så stop op i et par minutter. Træk vejret dybt nogle gange, og blot følg din vejrtrækning inde i kroppen. Mærk hvordan ro og velvære spredes i din krop. Mærk at du giver dig selv tilladelse til denne oplevelse, tillad at det sker, mærk at du åbner dit hjerte, eller på anden vis gør dig modtagelig.
Telepati er en energiudveksling. Du kan gøre dig selv tilgængelig for denne udveksling, ved at sørge for at være afspændt i din krop, og trække vejret dybt. Hold ikke skuldrene oppe, eller stå ikke i en ubehagelig position. Energien strømmer igennem din krop, og jo mere afspændt du er (mentalt, fysisk og emotionelt i øjeblikket), desto lettere kan energien strømme fra dig til dit dyr.
5. Tal, tal og tal
Tal til dit dyr, som om det kan forstå dig. Tal til dig selv, som om du kan det her. Tro på dig selv. Tal dig selv op. Vid, at du øver dig – og at du er ved at skabe en forskel for dig selv og dyrene i dit liv. Det er okay, at føle sig lidt tosset i processen.
TAL til dine dyr, verbalt og mentalt, som om de kan forstå alting. Men tal kun om det, der er relevant. Når du er med dine dyr, så væn dig selv til at kommunikere alle detaljer til dem: hvad I skal i dag, hvornår I ses, hvor længe I skal være sammen, hvordan du føler for dit dyr. Men prøv ellers at være stille i dit hoved, og ikke tænke for mange tanker, der ikke er relevant for dit dyr. På den måde vil dit dyr have lyst til at lytte mere til dig.
Også når du ikke er fysisk sammen med dit dyr, kan du prøve. Forestil dig mentalt et billede af dit dyr, mærk den energi dit dyr har, mærk dens personlighed. Og tænk så det, du vil fortælle dit dyr: jeg kommer hjem nu, jeg elsker dig, sov godt, jeg er forsinket eller hvad det kan være. Mærk om du selv modtager en tanke, ide, følelse eller et billede retur.
Så snart du begynder at vise, du er interesseret i at lytte – og dyret kan mærke dit oprigtige ønske, så sker der forandringer. De vil tage mere kontakt, forstærke deres kommunikation, og selv lytte i højere grad til dig. De får tillid til, at I sammen kan udvikle denne evne. En ny verden vil åben sig – for dig og de dyr, du har kær!
