I søndags tog jeg min yndlingsfotograf Anastaia Elkjær med under armen, og drog på photoshoot til min kommende bog om telepati med dyr. Det er altid noget af en oplevelse at arbejde med så mange forskellige dyr på en dag, at skabe et samarbejde og en forbindelse – og det kom der mange interessante oplevelser ud af! Jeg vil gerne dele, hvordan det er at være på photoshoot, når man kan tale med alle dyrene. Alle billeder delt i artiklen er uredigerede.
Inden vi lånte alle dyrene, sørgede jeg for at forklare dem formålet og spørge om tilladelse til at låne dem, og bruge dem i vores bog – akkurat ligesom jeg ville gøre med ethvert menneske. I løbet af photoshootet fik dyrene lov til at gøre og være, som de ville – vi havde ingen ideer om, hvad der skulle ske, eller hvad vi ønskede af dem. Det var helt fantastisk at lade hvert eneste dyr udtrykke sig selv som de ønskede – og indgå i et samarbejde alligevel. Efter hvert shoot takkede jeg dem for deres bidrag, og jeg mærkede stor taknemmelighed til dem, for at de alle var villige til at hjælpe med at sprede orden om telepati. For at skabe kontakt til dyrene, bad jeg dem om at læse intentionen i mit hjerte, og mærke at jeg kun havde gode intentioner – da jeg senere i shootet blev forskrækket over en af gedernes reaktion kiggede den seriøst på mig og sagde: Læs intentionen i mit hjerte… Lidt træt af at jeg bad om tillid, og ikke selv havde samme tillid til ham. 😉
Vi besøgte først Charmaine Berdino i Cirkus Arena. Her lånte vi et æsel, to alpacaer og en papegøje til shootet. Særligt papegøjerne tog mit hjerte med storm. Papegøjen ’Gøje’ kom venligt og sad på min arm. Jeg har aldrig holdt en papegøje før, og jeg indrømmer gerne, jeg måtte udover min komfortzone. Gøje havde rigtig travlt med at vise sig frem, nu muligheden bød sig for at være med i en bog! Ikke desto mindre, lyttede hun nøje til mig. Da jeg sagde højt, at hun var tungere end jeg troede, løftede hun pænt det ene ben og stod på ét ben for at lette vægten en smule. Og da jeg spurgte hende, om hun kunne hviske mig i øret, kom hun helt tæt på og lagde sit næb imod min kind! Hun gjorde det så mange gange, at jeg til sidst måtte takke hende og sige, det var godt.
Herefter besøgte vi en af mine søde kunder, Martha Feilberg og hendes vidunderlige dyr på familiens besøgsgård. Her startede vi ud med æslet Marie, som havde meget travlt med at belære mig om æsler. Hun ville kun være med, hvis jeg var villig til at lytte til hendes fortællinger om æsler: ”vi er klogere end heste, hurtigere og mere frie. Du kan ikke forlange noget af os!”. Med det fortæller hun, at hun ikke vil tage billeder medmindre hun kan være et rigtigt æsel – fri. Så heldigvis foreslår Marta at tage grimen af, og hun farer straks rundt i 20 minutter for at vise sig frem. Derefter kommer hun tilbage, lever op til sit løfte, og tager nogle smukke billeder med os.
Vi fik lov til at arbejde med jaloux hunde, så der skulle forhandles om opmærksomhed, kasten med pind og tage billeder. En hane bød også ind. Han er en smule autistisk, og hoppede selv op på min arm for at sidde. Jeg hjalp ham med at finde større ro og klarhed i hovedet – jeg viste ham mentalt hvordan han skulle skabe blot én vej for sig selv, for at finde større ro og mindre forvirring. Efter den snak gik han selv ud til de andre høns og socialiserede trods tildens til isolation. Grisen Ellen stjal mit hjerte. Som en lille hund, kom hun og legede med. Ikke irriteret af en sol der gik ned, tog hun sig god tid – men lige så snart hun kom ud, ville hun rigtig gerne snakke og var glad for at dele sit liv med mennesker.
Slutteligt bad jeg om tilladelse til at snakke med to gedekid og deres mor. Gederne var en smule nervøse først, men fandt hurtigt ro, da jeg trak vejret og sendte kærlighed fra mit hjerte til dem. En af gedekiddene kom op og ligge på mit skød, og moderen stod lige ved siden af. Jeg overhørte hendes beroligende og kærlige ord til sin baby: ”mennesker er gode, vær rolig, alt er vel”. Magen til støtte, kærlighed og moderskab skal man lede længere efter. Det var rørende, at se hendes tillid til mig og sit hjem, og lære sin baby samme tillid. Ingen tvivl om at dette gedekid er i de bedste hænder.
Da jeg kørte hjem fra shootet mærkede jeg så stor taknemmelighed for hele oplevelsen, og alle de dyr, der indvilgede i at hjælpe med alting. Alle de læringer jeg fik undervejs, og alt den kærlighed jeg modtog fra alle dyrene. Det rørte mit hjerte dybt. De har så meget overskud, overblik, og de vil så gerne hjælpe os – hvis vi fortæller dem med hvad, hvordan og hvilket formål.
Hele oplevelsen mindede mig om, at ethvert dyr er forskelligt. Både som art, men også som individ. Og det er vigtigt at lade dem være dem, de er – at lade dem udtrykke sig selv. Og at ethvert dyr har forskellige motivationer, og drivkræfter, som vi er nødt til at kortlægge for at indlede et samarbejde.
