Jeg tager kontakt til hunden Nina, som jeg har kommunikeret med og healer mange gange. Hun har nogle gennemgående tendenser, som vi stille arbejder os af med, i samarbejde med hendes fantastiske ejere! Ida ger ingen undtagelse, og jeg starter healingen. Men til forskel fra tidligere gange jeg har healet hende, præsenterer hun mig i dag for nye billeder. Hun viser mig, at hun bliver angrebet af en lys labrador, som kommer lidt for tæt på, og som er lidt for voldsom, og at hun bliver rigtig bange. Hun beder mig heale denne oplevelse for hende – så det gør jeg. Sammen arbejder vi os igennem videoen, og skaber en ny afslutning på det, der er sket. Derefter fortsætter jeg ellers healingen.
Jeg tænker ikke nærmere over det, da jeg sender en skriftlig gennemgang af healingen til ejer – som siger at det alt sammen passer med undtagelse af denne episode med hunden. Jeg går i seng, og overvejer hvad jeg mon har misforstået – og lover at spørge hunden igen i morgen. Men da jeg vågner, har ejer skrevet, at de har været på morgengåtur, og noget denne episode med en lys labrador, der bliver for voldsom, er sket på deres daglige gåtur!! Hvad sker der lige her?
Det overnaturlige og dyr
Der er ikke mange mennesker der tror på, at man kan forudsige fremtiden. De fleste vil sikkert ryste på hovedet af dem, der skulle lave sådan en erklæring. Men der er efterhånden mange eksempler på dyr, der kan noget med det overnaturlige. Der er tit eksempler i fjernsyn på dyr, der bliver urolige inden større naturkatastrofer, dyr der advarer familiemedlemmer, lige inden de falder om eller bliver syge, eller dyr der indikerer, når nogen er gravid! Personligt har jeg snakket med en flue, der kunne forudsige vejrudsigten for den kommende uge mere præcist, end noget menneske med apparater nogensinde har kunne. Min egen pony Chanel har også gentagende gange kommet med forudanelser. Hun elsker for eksempel at fortælle mig, hvad jeg har i vente for året der kommer d. 1 januar.
Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg tror, det er fordi dyrene i langt højere grad end vi, er i kontakt med den universelle livsenergi der er omkring os. De er i kontakt med den energi, der lever i os alle sammen – og som vi alle deler. De kan tune ind på denne fælles energi, og mærke hvordan andre har det, hvad vi går igennem, fornemme vores følelser og – åbenbart – få et smugkig ind i nogle af de store oplevelser, der venter os eller dem. Denne hund forberedte sig på denne traumatiserende oplevelse, og bad mig hjælpe den med at overkomme oplevelsen allerede. Dyret vidste, det var uundgåeligt, så bedre være beredt end overrasket.
Hvilket fantastisk evne, at kunne mærke ind i disse energetiske forskelle! Er det mon sådan at vores hunde kan fortælle, hvornår vi kommer hjem fra arbejde? Eller sådan vores kat altid kan finde os, uanset hvor henne vi opholder os? De har en kontakt til verden, som vi kun kan prøve på at lære at forstå. For os, er det sådan de ser og oplever. For os lyder det mere som en fantasi.
Hvorfor?
I dyrenes liv tror jeg, de har meget større behov for at læse disse energier, end vi har. De lever trods alt under vores varetægt, og vi tager mange beslutninger for dem. De lever relativt unaturligt, og de er påvirket af mange forskellige energier hver dag. For deres overlevelsesskyld, i en verden hvor de ikke kan møde os på et verbalt niveau, tror jeg de har udvidet deres sensitivitet, og fintunet deres evner til at læse os, hinanden og verden omkring dem. For på den måde at sikre sig selv overlevelse.
Jeg husker min underviser, Marianne Florman, fortælle om en dag hun red på stranden. Pludselig ville hendes pony ikke gå længere, heller ikke selvom Marianne gentagende gange spurgte. Ud af det blå, faldt et stort stykke skrænt ned lige foran dem. Ingen tvivl om, at det ville have skadet dem begge to! Hendes pony må have forudset, det ville ske – og vidst at Marianne ikke var klar over det, og derfor taget en beslutning for dem begge for at forblive i sikkerhed.
Det er ret utroligt, hvad dyrene er i stand til. Jeg føler, der er så meget vi kan lære fra dem! Om at forblive i kontakt med verden, universet, hinanden og vores medarter. Om at se vores sensitivitet som noget positivt, noget smukt, der kan hjælpe og guide os. Om at fintunet vores sensitivitet til at rumme dyrene i højere grad, og bruge vores evner til at forstå, hjælpe og støtte dem i højere grad. Og hvem ved – måske du og jeg en dag kan sige, at også vi kan forudsige fremtidige hændelser? 😉
