Etik & mission

Jeg tager mit arbejde som telepatør meget alvorligt. Jeg forstår og ser, at jeg modtager en kæmpe tillid fra alle dyreejere, som tror på, at jeg kan hjælpe dem med deres dyr – og at jeg kan fortælle dem ærligt og inderligt, hvordan deres dyr har det, og hvad de har brug for. 

Missionen med mit arbejde er simpel. At sprede inspiration til bedre dyrevelfærd og sprede kendskabet til dyr som følende, tænkende, selvstændige og bevidste væsner, der bør æres og respekteres. 

Etiske retningslinjer

Min motivation som healer og telepatør er altid, at kunne hjælpe de dyr, der har brug for det, og være med til at give dyrene de bedst mulige rammer for at finde ikke bare øget velvære, men større balance i sig selv.

Mit mål er at både dyr og ejer føler sig tryg nok til at udtrykke sig og sine behov frit uden tanke for, hvad jeg eller andre måtte tænke. Jeg ærer ethvert ønske for at forstå og hjælpe sit dyr, og aldrig dømme eller bedømme ejerne af dyrene.

Jeg vil heale og telepatere, når jeg er blevet bedt om det, for det er da, at ejer og dyr er modtagelig for det. Jeg vil kun hjælpe dyr, hvor jeg har fået tilladelse fra både dyret og ejeren. Måske ejeren ønsker, dyret modtager telepati eller healing, men dyret bedømmer det ikke kan klare eller håndtere det, så må jeg respektere det. Omvendt hvis dyret ønsker healing eller telepati, men ejer ikke er interesseret, må dette også æres, da ejer og dyr er så forbundne.

Healing  og telepati kan aldrig erstatte dyrlægebesøg eller anden livsnødvendig behandling, og bruges derfor kun til at støtte dyret til at komme i bedre balance. Jeg vil have selvindsigt nok til at kende mine færdigheder og mine begrænsninger, og vide når der er en anden, der skal hjælpe dyret end mig. I så fald vil jeg henvise dyr og ejer til rette sted, så de kan få den bedst mulige hjælp.

Jeg vil tilsidesætte mig selv, mine ønsker og behov, mine tanker og forestillinger, når jeg arbejder med dyrene, så jeg kan være en ren kanal, der er åben for alting. Jeg vil jeg acceptere og arbejde med dyrene, som jeg bliver bedt om af dyret selv. Jeg vil være nysgerrig, når dyret fortæller mig sin version af sagen, og jeg vil gå på opdagelse i dyrets følelser, tanker og fornemmelser, indtil jeg forstår, hvordan jeg bedst kan hjælpe dyret.

Jeg arbejder, når jeg selv er i balance og har et overskud af energi. Ikke når jeg er syg, stresset eller lider af andre større ubalancer. Derfor gør jeg mit bedste for at blive og være i balance i mit liv og udvikle mig.

Det er vigtigt for mig, at jeg på kærligste vis formidle til ejer, hvad dyret har vist mig, og hvad vi i healingen har gennemgået, så også ejer kan støtte op om processen og være der for dyret efterfølgende.

NYHEDSMAIL

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev modtager du som TAK videokurset: Lær at tage gode beslutninger i samspil med dit dyr.