Det sidste farvel!

Noget af det, der skræmmer os dyreejere aller mest, er tanken om det sidste farvel, at tage afsked med vores elskede pelsede venner. Jeg er i den sidste tid blevet bedt om at assistere ved flere afsked, og jeg vil gerne dele mine oplevelser herfra.
For mig er det en dyb ære, hver gang, jeg bliver bedt om at assistere i en afsked.
Det er skræmmende, at vi kan bestemme over et andet individs liv, og især i den sidste tid kan der være mange uafklarede spørgsmål: Tager jeg rette beslutning? Er der noget, du ønsker dig? Hvad kan gøre din sidste tid på jorden rarere? Hvordan skal afskeden foregå? Ofte er vi selv så fyldt op af følelser, at det er svært at få hoved og hale på noget, og så er det rart at kunne række ud og få en hjælpende hånd.
Jeg oplever heldigvis oftest, at dyrene forstår, hvad der skal foregå – og hurtigt indstiller sig på situationen. De har travlt med at nå at videregive visdom og kærlighed, samt samle de sidste oplevelser, mens de stadig er på jorden.

Andre når ikke at forberede sig, for når tiden kommer, er der intet vi kan gøre. Herefter kan der være mange uafklarede spørgsmål og følelser, og så er det rart igennem telepati, at kunne skabe kontakt og få spurgt om og sagt alt det, vi ikke nåede.

Det jeg igen og igen ser er, at dyrene ikke frygter døden, hvis de føler, det er tid. De forstår, at det ikke er en afslutning – men en begyndelse på noget nyt. Men mange af dyrene har brug for deres ejers accept af, at de tager i forvejen. De er kommet til deres ejere, ikke ved en fejl, men fordi de har skulle hjælpe, støtte eller lære dem noget i en tid. Mange af dyrene har derfor enorm ansvarsfølelse overfor os, og stor kærlighed til os, og de har brug for at vi tillader dem at tage videre.

De forstår, at de aldrig vil forlade deres venner på jorden. Mange dyr beretter om, hvordan de stadig er omkring deres ejere og sender dem tegn dagligt. Dette kan være alle slags tegn – lige fra et særligt ord/sætning du hører igen og igen, noget du ser flere gange, et dyr der dukker op flere gange osv. For at se meddelelserne fra dine dyr, skal du blot åbne dit hjerte, og have tillid til at det du mærker og ser er sandt. Jeg ser også mange dyr, der vælger at komme til deres menneske igen i en ny krop – for fortsat at hjælpe og assistere på vejen gennem livet. Det kan være kort efter de tog afsted eller lang tid efter. Mange mennesker bekymrer sig om, hvorvidt de vil være i stand til at genkende deres 4-benede ven – men skæbnen skal nok sørge for, at I genfinder hinanden! Det sidste farvel eksisterer ikke rigtig..

“En kærlighed så stærk, kan aldrig brydes. Vid’ at jeg altid er med dig, ved din side, til at støtte og guide dig. Indtil vi ses igen” – himmelhesten Whiz. Det sidste farvel..

Scroll to Top