Hvis du har trukket dette kort, er der behov for mere stilhed inde i dig. Der er uro, tankemylder, bekymringer eller på anden måde støj inde i dig. Det står i vejen for at løse situationen med dit dyr eller for at forbedre jeres relation og kontakt. Dyrene kommunikerer på det subtile plan, ikke kun med kropssprog, men også telepatisk ved at sende os tanker, følelser, mentale billeder, fornemmelser og ideer. For at være i stand til at høre denne kommunikation kræver det, at vi skruer ned for denne indre uro. Du har redskaberne til at løse denne situation med dit dyr, men det kræver, at du træner dig selv i at finde stilhed. Dyrene ønsker at lytte til os, men hvis vi hele tiden støjer, så lukker dyrene af for at lytte til os for at undgå støjen. Så kan det føles som om kommunikationen forringes, og at dyrene aldrig lytter til os.
Forslag:
– Masser dig selv imellem øjnene. Der sidder et akupunkturpunkt, du kan bruge til at dæmpe uro og tankemylder. Det samme punkt sidder på dyrene imellem deres øjne. Du kan på samme måde massere dit dyr på dette punkt for at hjælpe dem af med tankemylder og uro.
– Prøv at bruge mindst fem minutter hver dag i ro med dit dyr. Uden at gøre noget eller ville det noget. Bare sid med dit dyr og fokusér på din vejrtrækning. Tag en dyb vejrtrækning mens du tæller til fem, hold vejret mens du tæller til to, og pust ud mens du tæller til fem. Gentag dette i fem minutter.
– Sæt dig ned og forestil dig at du tegner et uendelighedstegn for dit indre blik. Følg stregen på formen hele vejen rundt, og bliv ved med at se dette uendelighedstegn for dig. Prøv at se om du kan holde dette ene fokus i fem minutter.
– Stop op flere gange dagligt og tag ti dybe vejrtrækninger. Tæl dine vejrtrækninger uden at tænke på noget imens. Kommer der tanker og forstyrrelser, så start forfra igen.