18. Kompromis

Dette kort indikerer, at det er på tide at lave et kompromis med dit dyr. Den bedste løsning på nuværende tidspunkt er at finde en god middelvej. Fordi vores dyr er ligeværdige væsner, kan vi ikke tillade os at dominere dem – og samtidig bør vi heller ikke lade dem dominere over os. Et kompromis der tillader både vores dyr og os selv at finde glæde og tilfredshed ved situationen, er det bedste. Hverken du eller dit dyr er rigtig eller forkert, nu handler det blot om at finde en god løsning, I begge kan være tilfredse med. For nogle dyr er det lettere at indgå kompromis end andre – ligesom for os mennesker.

Forslag:

– Gør det klart for dig selv, hvad det er, du ønsker skal være løsningen eller udfaldet af denne situation. Eksempelvis, at din kat holder op med at tisse indendørs. Husk at dit dyr bruger sin adfærd til at kommunikere, når det har brug for noget. En kat der tisser indenfor, kan eksempelvis indikere fysiske problemer (tjek af dyrlæge kan være nødvendigt), utilpashed ved kattebakken eller utilfredshed med andet i hjemmet. Ofte vil du vide, hvad det er, som dit dyr ikke er helt tilfreds med.

– Tilbyd nu en løsning til dit dyr. Forklar verbalt hvad du ønsker fra dit dyr. Fortæl derefter hvad du vil tilbyde dit dyr i bytte for dette. Eksempelvis i dette tilfælde, at du vil rense kattebakken en gang dagligt. Start med at opfylde din del af aftalen, og mind dit dyr regelmæssigt om, hvad dets del af aftalen er. Det er vigtigt, at du overholder din del af aftalen, hvis du ønsker, at dit dyr skal tage aftalen seriøst.

– Hvis du er usikker på, hvad det er, dit dyr kunne tænke sig i bytte, så tilbyd den noget, du altid tænker vil falde i god jord. Eksempelvis en ekstra skål med foder eller en times leg med en ven, hvis den stopper med at tisse indenfor. Brug din viden om hvad dit dyr holder af til at finde den bedste motivation.