Dit dyr har særlige, healende evner og prøver at hjælpe dig eller andre hver dag. Healeren er ganske særlig, da den ofte giver ubetinget for at glæde andre, skabe balance og harmoni, og være til gavn. Den har ubetinget kærlighed til dem omkring sig, og ønsker at alle kan leve i harmoni. Den gør altid sit bedste for at være der for andre mennesker og dyr omkring sig.
Healeren har ofte så travlt med at hjælpe andre, såsom ved at være en god skulder at græde på, trøste eller bringe smil, at den glemmer at være der for sig selv. Derfor kan healeren nogle gange løbe tør for energi, tiltrække sig negative energier, blive syg eller trist, fordi den tager smerten og det negative fra andre for at hjælpe dem.
Forslag:
– Hvis dit dyr er en healer og er travlt optaget af dig, et dyr eller et menneske omkring sig, så vid, at det arbejder på at heale og hjælpe dette individ. Det er vigtigt, at den der hjælpes, gør sit bedste for at forstå beskeden og modtage det healeren har at give, og om muligt arbejder på selv at komme i bedre balance for at healeren kan give slip på opgaven.
– Healeren er ikke altid god til at lade sig selv op, da den ubetinget giver til andre. Den er heller ikke så god til at spørge om hjælp, da healeren helst ikke vil være til besvær, men kun ønsker at lette andres liv. Du kan derfor tilbyde healeren noget forkælelse, enten i form af at du masserer eller berører dyret, giver ekstra guf, køber et nyt stykke legetøj eller lignende. Husk at når du gør dette, så tak dyret for alt dets hjælp, og forklar at den modtager disse gaver som tak for indsatsen.
– Healeren kan have brug for at rense sig selv, og give slip på nogle af de negative energier, det måtte bære rundt på. Dette kan gøres på mange forskellige måder, eksempelvis ved at du visualisere dit dyr stå under et brusebad og blive gennemblødt, imens den negative energi løber af.