Akademi

Kurser, workshops og foredrag

På denne side kan du følge med i mine kurser, workshops og foredrag. I oversigten nedenfor kan du finde kommende arrangementer.

Kurser

Kom med på et kursus i intuitiv dyrekommunikation, og lær at bygge en værdifuld bro mellem dig selv og dine dyrevenner. Evnen til at telepatere med dyr, er vi alle født med. Telepati giver dig mulighed for, igennem dialog med dit dyr, at få en større forståelse for dets verden samt de ønsker, tanker og følelser det har.

På denne magiske workshop arbejder vi med at få kontakt til vores intuition, finde fred og stilhed i os selv for herigennem at tage telepatisk kontakt til dyrene i vores liv. Vi kigger på de typiske problemstillinger, vi møder, når vi ønsker at lære telepati – og lærer hvordan vi kan arbejde os igennem dem.

På dette telepati kursus, får du en unik mulighed for at få dine egne første oplevelser med telepati, igennem inspirerende fortællinger, undervisning, vejledning og masser praktiske øvelser!

Kurset findes på flere niveauer varierende fra 1-3, hvilket viser hvor dybt og detaljeret vi arbejder. De højere niveauer er mere dyberegående kurser, men kræver at man har taget et niveau 1 kursus først. 

Vil du lægge hus til et telepati kursus? Så skriv en mail til: mathilde.denning@hotmail.com

Akademi

Kursusforløb: Den intuitive hestebehandler

Ønsker du at kombinere din behandleruddannelse med intuitive og indfølende redskaber? Kunne du tænke dig at lære mere om energi, flow, indføling, aflæsning af heste og energetiske redskaber, som du kan kombinere med din behandler baggrund? Vil du også lære mere om dig selv som behandler og hvordan du overkommer blokeringer og træder ind i dit fulde potentiale?

En ny og øjenåbnende værktøjskasse

Kursusforløbet afholdes af Sidsel Sommer og Mathilde Denning, og vi har fokus på at lære dig at undersøge og forbinde dig med hestene intuitivt og forstå ikke kun deres fysik, men også deres mentale, følelsesmæssige og sjælelige lag. Du får kendskab til termer som energi, flow, forbindelse, intuition og lærer at sætte dem i spil i dit arbejde.

Du lærer også at finde de største blokeringer i hesten, uanset om det er fysisk, mentalt, følelsesmæssigt eller sjæleligt og se hvordan de 4 legemer er forbundet og påvirker hinanden. Dermed får du en afgørende forståelse for både hestens energilegemer samt de forskellige vævstyper, du kan arbejde med.

Du lærer konkrete metoder og teknikker til at arbejde med din intuition, og lærer at genkende samt sætte den i spil i dine behandlinger for at hjælpe hestene endnu bedre. Du fylder din værktøjskasse med nye energetiske redskaber, som du kan bruge i fremtidige behandlinger til at støtte hestene.

Vi har også stor fokus på at lære dig mere om din rolle som behandler og hvordan du kan arbejde rent (og ikke fra ego) samt hvordan du udvikler og igangsætter dine egne evner i dine behandlinger.

 

Dine undervisere

Sidsel Sommer: Jeg er osteopat og fysioterapeut på dyr og mennesker og arbejder i min klinik i Farum og rundt i stalde på Sjælland. Siden jeg var barnhar jeg kunne mærke energier og har specialiseret mig i en meget blid osteopatisk teknik, som jeg elsker at bruge og undervise i. Udover min praksis holder jeg kurser og foredrag i ind- og udland, skriver jeg artikler i nationale og internationale blade.
Den osteopatiske tilgang til kroppen er en scanning af, hvor i systemet de største blokeringer findes. Er det i kraniosakralsystemet, nervesystemet, blodsystemet, organsystemet eller måske bare i et led eller en muskel, der husker en oplevelse og gemmer spændingen i sig? Denne teknik kan slippe spændinger i alt væv, også selvom man ikke kan komme direkte ind til det. www.sidselsommer.dk

Mathilde Denning: Jeg ejer firmaet ‘Animal Listening’ og specialiserer mig i telepati og healing af dyr. Jeg er blandt andet uddannet Telepathic Soul Healer, holistic animal advispr, energy flow healer, young rolemodel coach, biolog m.m. Vigtigst af alt er jeg en nysgerrig dyreelsker og jeg nyder at kombinere ting for at skabe den største forskel for dyrene, som jeg arbejder med. I mit virke uddanner jeg telepatører og healere, holder kurser, foredrag, workshops, skriver bøger og rådgiver dyreejere 1:1 for at optimere deres relation til dyr samt dyrss liv og velvære. www.mathilde-denning.dk

Modul 1

Forbind dig til noget større end sig selv, undgå at gå ind i dit ego og tap ind i og brug den højere universelle viden og energi omkring os. Let mental stress, tankestrømme og bliv mere nærværende.

Modul 2

Mærke og genkend din intuition fra andre stemmer i dig selv såsom logik, følelser eller frygt

Modul 3

Fornemme, genkende, mærke og sanse energiformer og energifelter.

Modul 4

Mærk blokeringer i hesten og manglende flow i hestens krop.

Modul 5

Tage kontakt til hesten og lyt til den, forstå de forskellige personlighedstyper du kan møde og lær at vide, hvordan du håndterer dem bedst.

Modul 6

Brug forskellige energetiske værktøjer til at optimere dine behandlinger og metoder.

Modul 7

Lær dig selv at kende som behandler, dine evner, styrker og svagheder og hvilke arbejdsgange der passer til dig og det du vil repræsentere. Selvhjælp som behandler til at løse fremtidige blokeringer og støtte sig selv i at blive den bedste behandler du kan og holde til arbejdet som behandler.

Den intuitive hestebehandler

Dette forløb er for dig der:

Praktisk:

Kursusforløb: den intuitive hestebehandler

6500 kr. for hele forløbet (1000 kr. i depositum ved tilmelding)

Når betaling er sket, er der ingen returret.

Kurset foregår over 7 aftener. Optagelseskrav: En uddannelse som hestebehandler (enhver type)

Workshop

Der er mulighed for at booke mig til forskellige workshops indenfor dyrekommunikation, dyrehealing, intuitiv kontakt med dyrene, spirituel kontakt med dyrene, problemløsning med dyr og alt andet indenfor mit felt. Det kan være privat, men er din hundeklub, rideskole, rideklub, katte forening, dyreinternat eller andre klubber eller foreninger interesserede i at forstå dyrene telepatisk? Er I nysgerrige på, hvordan vi bygger en stærk, intuitiv bro imellem os og dyrene? Hvordan vi kan sende beskeder til dyrene og modtage svar tilbage? Så kommer jeg gladeligt og afholder en workshop hos jer! Er du interesseret i at booke mig til en workshop så skriv en mail til: mathilde.denning@hotmail.com og vi finder en passende løsning.

Workshop

Telepati workshop for børn og unge

Kærligheden til dyr startede for mange, da de var børn. Som vi voksede op, blev vi revet væk fra den intuitive, oprindelige kontakt, vi havde til dyrene – og ind i logikkens og præstationens verden. Det er derfor, der er så mange børn og unge, som har en fantastisk evne til at mærke og læse dyrene omkring sig! Og bare ved at støtte børnene en smule, kan de gå endnu dybere ind i kontakten og forstå den, så de aldrig behøver glemme denne evne.

Denne workshop er for børn i alderen 8-14 år, som har lyst til at lære om telepatiens verden, finde ud af hvad det er, hvordan det fungerer, og prøve kræfter med selv at træne deres telepatiske evner. Hvis de unge ønsker en forældre/bedsteforældre eller andet med, betales der bare en ekstra plads.

Vi vil bruge både dyrene omkring os og billeder af dyr til at træne:

Man behøver ikke vide noget på forhånd – men børnene skal have hørt om telepati, og være nysgerrige på at prøve kræfter med denne unikke verden.

Praktisk: 

  • D. 12/2 2023 på adressen: Ollinghedevej 10, 6933 Kibæk
  • Pris: 600 kr. per person
  • Tilmelding: mathilde.denning@hotmail.com

Workshop

Hvad kan vi lære af de vilde dyr?

Drømmer du om at lære at tale mere med de vilde dyr? Ønsker du at vide, hvordan du bedst imødekommer dem og skaber en god samtale? Vil du lære om, hvordan dyrene kan blive dine guider i tilværelsen og hjælpe dig videre på din egen, personlige rejse eller hjælpe dig med at tackle problemer?

Kun for trænede telepatører, kravet for deltagelse er at du allerede i stand til at tage kontakt til dyr telepatisk

Praktisk: 

  • Pris: 600 kr. Per person (indgang til zoo er ikke inkluderet i denne pris)

  • Tid: Kl. 10-15

    Dag 1: Skandinavisk Dyrepark (Jylland), d. 11 februar

    Dag 2: København Zoo (Sjælland), d. 5 marts

  • Tilmelding: mathilde.denning hotmail.com

Workshop

Telepatisk tracking af dyr

Har du altid drømt om at kunne bruge telepatien til at finde flere vilde dyr? Ønsker du at lære, hvordan du kan lede efter vilde dyr og finde dem, når du er på tur? Vil du lære nye redskaber, der tillader dig at søge efter dyrene på samme måde som man gjorde i gamle stamme-samfund? Så kom med til denne temadag, hvor jeg vil lære dig teknikker til at tracke dyrene vha. Telepati.

Dette er kun

Praktisk: 

  • Pris: 600 kr. Per person

  • Tid: Kl. 10-15

  • Dag 1: Dyrehaven d. 11/3 – Vi mødes ved Klampenborg togstation kl. 10

  • Dag 2: Viborg plantage d. 15/4 – P-pladsen findes i starten af Krathusvej, når du drejer af fra Egeskovvej lige før byskiltet til Hald Ege

Kursus

Heal dit dyr med krystaller

 

Er du nysgerrig på krystallernes kraft? Vil du lære, hvordan du kan heale dit dyr (og dig selv) ved hjælp af krystaller? Ønsker du en grundlæggende, dybdegående forståelse i arbejdet med dyr og krystaller? 

På dette kursus tager Sofja Koziara (krystalhealer og herbalist) og Mathilde Denning (telepatør) dig med på en rejse ind i krystallernes forunderlige verden. Du vil få en teoretisk baggrund til brugen af krystaller, og så vil du gennem praktiske øvelser få føling for og et samarbejde med krystallerne. Du vil lære alt det, du skal bruge, for at kunne begynde at anvende krystallerne bevidst og healende sammen med dine dyr.

På kurset vil vi:

  • Hvad krystaller er, hvordan krystaller er opbygget og hvorfor krystaller virker, samt hvordan du mærker energien i hver krystal i praksis 
  • Hvordan farve, form, mønster mm. er individuel og påvirker krystallens kraft, så du kan afkode hvad hver krystal bidrager med til dig og dit dyr
  • Hvordan du kan lade din intuition guide dig til de rette krystaller, samt guide dig til hvordan de skal anvendes, hvor og hvorfor, for at samarbejde med krystallerne
  • Hvordan du genkender krystaller, der er bearbejdede af mennesker eller er giftige, så du ved hvordan du trygt anvender og vælger krystaller til dit dyr
  • Hvordan du i praksis giver krystalhealing til både dyr og mennesker, hvilket vi vil teste på hinanden og på dyrene på kurset
  • Hvordan du plejer og passer krystaller gennem rensning og genopladning af deres energi

Foredrag

Der er mulighed for at booke mig til forskellige foredrag indenfor dyrekommunikation, dyrehealing, intuitiv kontakt med dyrene, spirituel kontakt med dyrene, problemløsning med dyr og alt andet indenfor mit felt. Er du interesseret i at booke mig til et foredrag så skriv en mail til: mathilde.denning@hotmail.com og vi finder en passende løsning.

Foredrag – den intuitive dyreejer
Har du lyst til at forstå, hvordan du kan komme i mere intuitiv kontakt med dine dyr og skaber en større indføling samt udvide jeres relation? Så kom med på dette foredrag.

Jeg hører utallige dyreejere fortælle mig, at de ikke tror på, at de selv besidder evnerne til at kommunikere telepatiske med dyr. De tror, at det sikkert er for svært eller for meget arbejde for dem. Men det er ikke sandt – vi besidder alle evnerne til at kommunikere telepatisk med dyr. På dette interaktive foredrag viser jeg dig, at også DU besidder evnerne. Jeg giver dig konkrete, praktiske redskaber til at udvide denne evne.

Efter at have undervist alle typer af mennesker i ind- og udland garanterer jeg, at telepati er noget vi alle kan lære. På dette foredrag sætter jeg dig i kontakt med den skjulte evne i dig selv. Så du kan påbegynde, eller fortsætte, din rejse i at fordybe din kontakt med dyrene, forstå dem lettere og skabe en værdifuld bro imellem jer.

Når du begynder at lytte mere til din intuition omkring dyrene, og følge deres små signaler og beskeder, vil du opleve at jeres relation forandres. I bliver begge er i stand til at kommunikere på et fælles sprog der skaber grobund for forståelse. Når aftenen er omme vil du gå hjem med en udvidet forståelse for, hvordan dyrene kommunikerer med dig, og med brugbare redskaber du kan bruge for at komme i kontakt med dyrene i dit liv.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan dyrene taler til dig, og hvordan du kan tale tilbage? Så hold øje med kommende foredrag, eller vil du lægge hus til et foredrag?

NYHEDSMAIL

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev modtager du som TAK videokurset: Lær at tage gode beslutninger i samspil med dit dyr.